Arkiv 2020

Guldprisen kunne ramme 800 kr. per gram indenfor to år, siger analytikeren

Her er 3 grunde hvorfor:

1) Guldmarkedet er “meget stærkt og kunne ramme $ 3.500/oz i løbet af to år,” ifølge Barry Dawes fra Martin Place Securities.

2) Garth Bregman fra BNP Paribas Wealth Management sagde, at han ikke ser “nogen katalysator” for guld hvorfor den skulle stoppe dens stigning på kort sigt, skønt der kan være en vis konsolidering omkring $ 2.000/oz

3) Langsigtede lave renter og et stramt guldmarked er faktorer, der kan hjælpe den fortsatte rally på guldet.

Guldmarkedet er “meget stærkt” og kunne ramme $ 3.500/oz på to år, fortalte en analytiker til pressen denne uge.

Priserne er steget kraftigt og nåede rekordhøjde mandag, midt i bekymringer over coronavirus-pandemien og spændinger mellem USA og Kina.

”Det, der virkelig er betydningsfuldt, er, hvor hurtigt det gik over de $ 1.923 der var den tidligere rekord. Den anden ting, der er … meget, meget vigtig er det faktum, at det gik over de $ 1.800 og det med lignende lethed, ”sagde Barry Dawes, Ordførende formand for Martin Place Securities. ”Det siger mig grundlæggende, at dette er et meget, meget stærkt marked.”

Spotguld prisen lå på ca. 0,55% lavere svarende til ca. $ 1.931,24 pr. Ounce tirsdag eftermiddag i Asien.

“Jeg ser en pris på $ 3.500 inden for to år,” sagde Dawes til CNBC programmet “Street Signs Asia.” Han sagde, at en vis konsolidering er “sandsynlig”, men den underliggende styrke ved dette rally er “meget betydelig.”

Garth Bregman fra BNP Paribas Wealth Management forudsiger, at priserne kunne konsolidere omkring $ 2.000, før de igen stiger.

”Vi ser ikke nogen katalysator på kort sigt for hvorfor at guld skulle stoppe sin stigning. Faktisk er de faktorer, der har drevet guld til disse nye højder, stadig meget tydelige, ”sagde Bregman, der er chef for Asien og Stillehavs regionen for investeringsselskabet.

Juerg Kiener, administrerende direktør for Swiss Asia Capital, er også bullish på ædle metaller.

“Hvis du ser på det tekniske billede, kan du faktisk tage det split fra bunden og op til toppen, det giver dig ca. $ 2.834, og det vil være et rimelig mål, og en stor sandsynlighed et mål der kan rammes ret hurtigt,” sagde han.

”Jeg tror, mine mål på længere sigt er betydeligt højere,” var hans kommentar til et andet journalist.

Historisk set påpegede han, at guldpriserne er flyttet syv eller otte gange højere fra bunden.

”Hvis din bundstruktur var $ 1.050, gange syv, vil det give dig omkring $ 8.000,” sagde han.

Kiener pointerede videre , at guld tilbyder “markant højere” afkast i de næste 12 måneder sammenlignet med det lave afkast på fx U.S. Treasurys.

”Grundlæggende har du ikke mere afkastkurve. Rentekurven er fladet ud til det ekstreme ”sagde han og bemærkede, at realrenten ligefrem har bevæget sig ind i negativt rente i mange lande. Udbyttet på den 10-årige statsobligationsniveau ligger i øjeblikket på omkring 0,61%.

“Guld begynder som et resultat af dette at se meget, meget attraktivt ud, og det tiltrækker ikke kun folk, der ser efter en risiko afdækning, men også folk, der ser efter et afkast afkast.”

David Gaud, Asias CIO i Pictet Wealth Management, var enig i, at guld stadig er værd at besidde.

“Den basale årsag er de lave renter, og renten ser klart ud til at forblive lav ikke kun på kortere sigt, men også på mellemlang til lang sigt,” sagde han.

”Hele grundlaget for at holde på guld fortsætter … med at være fornuftigt,” sagde han.

Dawes fra Martin Place Securities sagde, at en masse guld er blevet opkøbt af Asien og Mellemøsten, og det har forladt Vesten “underskud af guld”

”Vesten er nødt til at genopbygge sin position, og den eneste måde, de vil gøre det på, er i virkeligheden ved at skubbe prisen endnu højere,” sagde han.

Han tilføjede, at der er mange problemer, der driver prisen op på det ædelmetal, inklusive valuta udsving og coronavirus-stimuluspakker. ”Når det kommet til stykket bliver det bare et meget stramt marked, og især eftersom at centralbankerne har købt mere guld op de sidste par år.”

Gratis Penge

Det siges undertiden, at regeringer spildte chancen ved den globale finanskrise fra 2007-09 ved ikke at genoverveje den økonomiske politik, efter at støvet havde lagt sig. Ingen vil sige det samme om den nuværende covid-19-pandemi. Det har ført til en desperate forsøg på at vedtage lovgivning, der kun for få måneder siden var enten utænkelige eller direkte forræderiske. Som et resultat sker der nu et dybtgående skift indenfor den globale økonomi af den slags, der kun sker én gang i en generation. Ligesom i 1970’erne, da clubby Keynesianism gav plads til Milton Friedmans stramme monetarisme, og i 1990’erne, da centralbankerne fik deres uafhængighed, markerer pandemien starten på en ny æra. Dets overordnede tegnebræts politik vil skabe muligheder og indeholde enorme risici, der stammer fra et overdreven niveau af statsindgriben i økonomien og de finansielle markeder.

Denne nye epoke har fire definerende funktioner. Den første er den chokerende skala af udstedelse af statsobligationer og det tilsyneladende ubegrænsede potentiale for endnu flere. IMF forudsiger, at rige lande vil låne 17% af deres samlede BNP i år for at finansiere $ 4,2 billioner dollars i udgifter og skattelettelser, der er designet til at holde økonomien i gang. Og de er ikke færdige endnu. I Amerika diskuterer Kongressen en pakke nummer to. Den Europæiske Union er netop blevet enige om en ny stimulus pakke finansieret ved fælles låntagning , hvilket ikke er set før i Unionens historie.

Den anden funktion er trykmaskiner på steroider. I Amerika, Storbritannien, eurozonen og Japans har centralbanker skabt nye reserver af penge til en værdi af ca. 3700 milliarder dollar i 2020. Det svare til 895 storebælts broer. Meget af dette er blevet brugt til at købe statsgæld, hvilket betyder, at centralbanker stiltiende finansierer denne stimulus. Resultatet er, at de lange renter forbliver lave, selvom udstedelse af offentlig gæld stiger.

Statens voksende rolle som kapitalforvalter er det tredje aspekt af den nye tidsalder. For at undvige et kredit-krise har Federal Reserve (Den amerikanske centralbank), der de facto handler med statskassen, vadet ind på de finansielle markeder, opkøbt selskabsobligationer hos AT&T, Apple og endda Coca-Cola og udlåner direkte til alle fra obligationsforhandlere til non-profit hospitaler. Sammen har Federal Reserve og Statskassen finansieret 11% af USAs samlede erhvervsgæld. Overalt i den rige verden følger regeringer og centralbanker samme mønster.

Den sidste funktion er den vigtigste: lav inflation. Fraværet af opadgående pres på priser betyder, at der ikke er behov for øjeblikkeligt at bremse væksten i centralbankens balance eller at hæve de korte renter fra deres nuværende pris på lige omkring nul. Lav inflation er derfor den grundlæggende grund til ikke at bekymre sig om offentlig gæld, som takket være den imødekommende pengepolitik nu koster så lidt at vedligeholde, at det ser ud som gratis penge.

Lad dig ikke narre og tro, at statens magisk rolle vil vende tilbage til det normale, når pandemien er ovre, og arbejdsløsheden falder. Ja, regeringer og centralbanker nedtoner muligvis deres udgifter og kautioner. Men den nye æra af økonomi afspejler kulminationen af nogle mere langsigtede tendenser. Allerede inden pandemien, blev inflation og renter holdt nede på trods af et historisk boom i på arbejdsmarkedet. I dag viser obligationsmarkedet stadig ingen tegn på bekymring for den langsigtede inflation. Hvis det er rigtigt, kan underskud og penge-udskrivning muligvis blive standardværktøjer i beslutningsprocessor i årtier. Centralbankernes voksende rolle på de finansielle markeder afspejler i mellemtiden bankernes stagnation som formidlere og fremtrædelsen af innovative og risikosultne skyggebanker og kapitalmarkeder. I gamle dage, da forretningsbanker styrede kapital udlåningen, fungerede centralbanker som långiveres eller bankernes sidste udvej hvis ikke de kunne låne penge andre steder. Nu er centralbanker i stigende grad nødt til at gøre det beskidte arbejde på Wall Street og andre steder ved direkte at markedsfører denne sidste udvej til låntagerne.

En stat med en permanent bredte og dybde på tværs af økonomien skaber også nogle muligheder. Lave renter gør det billigere for regeringen at låne at bygge ny infrastruktur, fra forskningslaboratorier til elektricitetsnet, ting der vil øge væksten og tackle trusler som pandemier og klimaforandringer. Når samfundet bliver ældre, vil stigende udgifter til sundhed, sygehusvæsen og pension være uundgåelige – så hvis de skabte underskud bidrager til at give en nødvendig stimulus til økonomien, jo mere grund til at omfavne dem.

Alligevel indebærer den nye æra også alvorlige risici. Hvis inflationen uventet springer, ryster hele gælds-korthuset, da centralbankerne er nødt til at hæve deres styringsrenter og til gengæld betale store summer af renter på de nye penge reserver, der er oprettet for at købe obligationer. Og selvom inflationen forbliver lav, er det nye maskineri sårbar over for grus i form af lobbyister, fagforeninger og kriser.

En af monetarismens centrale læresætninger var, at den øgede makroøkonomiske ledelse fører til uendelige muligheder for politikere til at give vennetjenester. De har allerede besluttet, hvilke firmaer der får skattelettelser, og hvilke arbejdstagere der skal betales af staten for at vente på, at deres gamle job vender tilbage. Snart bliver nogle lån til den private sektor misligholdt, hvilket giver regeringerne mulighed for at vælge, hvilke firmaer der skal lukke og slukke. Når penge er gratis, hvorfor så ikke redde virksomheder, beskytte uddøende jobs og redde investorer?

Selvom det giver en kort stimulus, er det en opskrift på forvrængede finansielle markeder, moralsk fare og lav vækst. Frygt for politikernes nærsynethed var grunden til, at mange lande delegerede magten over pengepressen til uafhængige centralbanker, som kunne sidde med et enkelt, simpelt værktøj – renten – og bruge den til at styre den økonomiske cyklus. I dag virker rentesatserne, eller rettere manglen på samme, impotente, og Cheferne der driver verdens centralbanker, virker snarere som tjenere, der fungerer som regeringens gældsstyringsarm.

Frie markeder og Palles Gavebod

Hver ny æra af økonomi konfronteres med en ny udfordring. Efter 1930’erne var opgaven at forhindre depressioner. I 1970’erne og begyndelsen af ​​1980’erne skulle den hellige gral stoppe den stigende inflation. I dag er politikeres opgave at skabe rammer der gør det muligt at styre konjunkturcyklussen og bekæmpe økonomiske kriser uden en politiseret overtagelse af økonomien. Hvordan kan det gøre? Kunne værktøjerne involvere delegering af skattemæssig ildkraft til teknokrater eller reformering af det finansielle system, for derved at sætte centralbanker i stand til at tage renten dybt i negativt og derved udnytte det revolutionerende skift blandt forbrugerne fra gammel bank systemet til fintech og digitale betalinger. Indsatserne er høje. Fejl vil betyde, at tiden med frie penge til sidst kommer til at koste en svimlende pris.

Petro-dollar-systemet smuldrer: Den amerikanske dollar kan være på randen kollapse grundet verdens oliekrig.

Af Elm Greenhorn

I løbet af de seneste dage verden været vidne til et historisk øjeblik, da prisen på råolie faldt under nul og helt ned til – $40 pr. Tønde, og som tiden går tror mange analytikere, at det værste endnu er foran os. Efter at West Texas Intermediate (WTI) oliebaserede kontrakter for maj var løbet ud, kollapsede kontrakterne for juni med 45%. Eksperter siger, at det fortsatte frasalg viser, at olieproblemerne ikke forsvinder lige med det samme, og at de alvorlige problemer i sidste ende kan ødelægge den amerikanske dollar. Siden 1944 har US dollaren været bygget på petro-dollar-ordningen, og med oliepriser under nul er dollaren i risikoen for at kollapse.

Dem er advokerer for det frie marked, Guld promotere og cryptocurrency-talsmænd har altid sagt, at det nuværende monetære system er umoralsk og manipuleret. Af alle lande i verden har amerikanske ledere været nogle af de værste manipulatorer i historien, og nationens superkrafter er muligvis ved at løbe ud. Den amerikanske regering har beskyldt coronavirus-udbruddet for de økonomiske ødelæggelser, men Amerikas økonomiske system var allerede i problemer inden Covid19.

Nu med olie langt under nul og fossile brændstofkontrakter totalt udslettet måneder i forvejen, er mange mennesker begyndt at spekulerer om lande, der baserer deres valutaer på handel med olie er sikre. Der er flere nationalstater, der bruger oliereserver til at bakke deres valuta op. Et eksempel er Venezuela med deres ”petro” krypto valuta der efter sigende skulle have landet olie besiddelser om underliggende værdi. Men hvad de fleste spekulerer over er om den amerikanske dollars kan holde liv oppe, da fiat-valutaen er bundet til olien i årtier. I bund og grund er USD et derivat af af petro-dollar, et udtryk som Wiki definerer som “det internationale forbrug eller investering af et lands indtægter fra olieeksport.” Med en olietønder pris på mindre end nul betyder, at USD kun er bakket op af militær tvang og trusler om magt.

Spørgsmålet er, hvad sker der nu?

Fujifilm selskab bag medicin for Coronavirus

Aktier i Fujifilm Toyama Chemical, som har udviklede favipiravir, steg efter melding fra kinesisk embedsmand om succesful kliniske forsøg i Kina.

I et klinisk forsøg i Shenzhen med 80 deltagere viste patienter, der tog Favipiravir større forbedring af lunger, og det tog mindre tid at teste negativt for spor af virussen sammenlignet med patienter, der ikke fik lægemidlet, sagde Zhang

Favipiravir har været effektiv, uden særlige bivirkninger, til at hjælpe nye coronavirus-patienter med at komme sig, fortalte Zhang Xinmin, en embedsmand ved Kinas videnskabs- og teknologiministerium, til journalister på en nyhedskonference tirsdag.

Kilde: Nasdaq https://www.nasdaq.com/articles/fujifilm-holdings-shares-hit-daily-limit-high-on-china-coronavirus-drug-trial-boost-2020